”Rejsen mod hovedbørsen”
Kom til netværksmøde i Foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder (FBV), hvor Shape Robotics A/S er vært til en uformel dialog og netværk.
Netværksmøde for CEO, CFO, IR og bestyrelsesmedlemmer i noterede virksomheder.
I Sverige er over 100 virksomheder flyttet fra vækstbørser til hovedmarkedet på Nasdaq Stockholm. I Danmark har vi set Green Mobility, Penneo og Shape Robotics flytte til hovedmarkedet og flere virksomheder har meldt ud, at de overvejer eller planlægger at flytte til hovedmarkedet.Shape Robotics A/S har fået en flot debut på vækstbørsen efter IPO i juni 2020 og i både 2022 og 2023 blev virksomhed kåret til "Årets bobler " til prisen som "Året Børsnoterede Vækstvirksomhed" på FBVs årsmøde på Christiansborg. Vi holder et FBV Netværksmøde hos virksomheden, som ligger i Herlev hvor vi håber at se mange af de noterede virksomheder - uanset hvilke børsplatform de er på.
For dem som har meget langt til Herlev er der mulighed for at deltage online.
Program:
1. Vi starter med en rundvisning hos virksomheden
Bemærk at Online-delen starter kl. 15:30 og slutter kl. 17:00.
2. Introduktion til alle deltagere (2-3 min. til præsentation af deltager og virksomhed)
4. Adrian Rotaro, COO hos Shape Robotics giver en introduktion til virksomheden og kommer med gode råd og erfaringer. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål. (This presentation will be held in English).
4. Dialog og drøftelse om drøftelse: “Rejsen mod hovedbørsen”. Dialogen er åben og handler:
- Hvornår er det en god ide at flytte til hovedmarkedet ?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved at flytte?
- Hvad koster det at flytte?
- Hvorfor flyttede Shape til hovedmarkedet og hvorfor ændrede FOM Technology deres planer?
- Hvilke erfareringer har det givet som noteret på hovedmarkedet?
5. Vi slutter med et glas og lidt forplejning klokken 17:00 til 17:30.
Formålet med vores netværksmøder er at skabe et uformelt og fortroligt forum, hvor man kan stille spørgsmål og dele erfaringer. Kursfølsom information må selvfølgelig ikke deles på mødet.